Fanødragter

En unik kulturarv med stærke kvinder i smukke dragter

De smukke Fanødragter

De smukke FanødragterIntet andet sted i Danmark finder man egnsdragter i så stort et antal og udgaver som på Fanø. Dragterne, som blev båret helt op i 1960’erne, er stadig en del af Fanøs levende kulturarv.

På museet udstilles en unik samling af historiske Fanødragter, som alle har været båret af lokale børn og kvinder. Fanødragten finder sin grundform i 1700tallet og moderniseres omkring år 1800. I årene 1800 – 1850 tilføjes der nye elementer og varianter. Dragten, som vi kender den i dag, finder sin endelige form i årene 1850 – 1890. Med sejlskibenes storhed fulgte rigdom til øen i form af silke og sølv, og Fanødragterne adskiller sig i sin rigdom markant fra samtidens klædedragter. Silke og silkeklude altovervejende blev hjembragt fra Siam (Thailand), Indonesien og ganske lidt fra Indien, og ikke Kina som man ellers skulle tro, hvor Åbenrå-købmændende havde stor succes.

I dag bæres dragten ved festlige lejligheder, og til Fannikerdagene er det muligt at se flere hundrede kvinder og børn i dragter, og hvert år kommer der nye dragter til. Udstillingen indeholder både hverdags og festdragter, men også dragter til særlige lejligheder som konfirmation, altergang og bryllup